Indlæg skrevet af A. Borst til “Bredebro Tekniske Skoles Skoleblad”, jubilæumsudgave 1946,  som kaldes:

”I Perspektiv – som man ser det”

“Man taler så ofte orden dejlige og lykkelige ungdomstid, så mange efterhånden  er af den opfattelse, at ungdomstiden gjort er den lykkeligste tid i ens liv. Man synesnemlig, at ungdommen må være lykkelig, fordi den har sundhed, livsmod, håb og et væld af ubrugte kræfter, ja den har hele fremtiden liggende lys og åben foran sig. Og de unge sorger er jo efter de flestes mening små og ubetydelige og slet ikke at regne for noget.

Og dog er det sådan, at mange af de betydeligste psykologer mener, at ungdomstiden langt fra er så lykkelig, som de fleste tro, og at årsagen til, at man fejlagtigt regner ungdomstiden for den lykkeligste livsperiode, målsøges i den kendsgerning, at de fleste mennesker fortrinsvis glemmer de ubehagelige oplevelser og derfor mindes deres ungdom langt lysere, end den i grunde var.

Psykologerne fremhæver, at i hvert fald en del af ungdomstiden, nemlig den såkaldte pubertets- eller modningsalder, der jo for drengenes vedkommende som regel falder sammen med læretiden, ofte er den mest nedtrykte og forstemte periode et menneske oplever.

Pubertetsalderen er en vanskelig tid, som følge af de store forandringer, der foregår såvel på de legemlige som det sjælelige område. Hele organismen præges nemlig af en opbygningsperiodes uorden og disharmoni. Hos drengene kan således eksempelvis nævnes strubens vækst og forandrede form med den deraf følgende dybere stemmeklang. Stemmen beherskes i denne periode lige så lidt som de leddeløse lemmer.

Og i det mindste hjernen og nervesystemet er underkastet forandringer med deraf følgende ændringer i følelses- og tankelivet. Selvstændighedstrangen bliver således meget fremtrædende og bevirker, at de unge mennesker bliver oppositionslystne og uhyre kritiske over for det, andre udretter.

De protesterer så at sige mod alt og alle blot for at hævde sig, og da deres genstridighed før eller senere fører til sammenstød med omgivelserne, bliver følgen heraf som regel skuffelse og nederlag, der gør de unge bitre, ja til tider endog samfundsfjendske. Da der tillige er et dybt misforhold mellem, hvad de unge føler at være og hvad de regnes for, bliver dette en yderligere belastning for det i forvejen uligevægtige sind og fører ofte til håbløs pessimisme og tungsind.

Selvom man vel sjældent kan yde de unge nogen direkte positiv hjælp i denne vanskelige tid, kan man i hvert fald altid prøve at gøre det lettere for dem ved at undlade nytteløse formaninger, forbud og pinlige opgør. Og hensigten med disse linjer skulle da være at henlede forældres, læremestres og ungdomslederes opmærksomhed på, at de unges opførsel i denne periode ikke må bedømmes ud fra moralske synspunkter, men ud fra forståelsen af, hvor besværligt det er at komme gennem pubertetstiden.”

I samme jubilæumsskrift stod denne lokale annonce:

Mangler De en knap i flippen?
Da gå til fagmanden.
Men da det er knapt med knapper i denne tid – knappe tid – må De selv medbringe deres knapper.
J: Wind
aut. knappesyer, Bredebro

Hvis Bindeleddets læsere, har gået på Bredebro Tekniske Skole, der lukkede i 1962 vil jeg gerne kontaktes med oplevelser om skoletiden, billeder og stof til en kommende artikel i “Æ Hjulspor”. Henvendelse til Historisk Arkiv i Bredebro eller min telefon 61769627.
Yrsa Lønne