Æ HJULSPOR 2024
Bogen sælges for 150 kr og kan købes på Lokalhistorisk Arkiv, i Sparekassen Bredebro, hos Min Købmand i Visby, på Klægager, hos den kommende købmand i Ballum og på Tønder Museum.
Æ Hjuulspor 2024, der er det årlige skrift fra Lokalhistorisk Arkiv for Bredebro og Omegn, er udgivet i 400 eksemplarer. Det er 22. årgang, bogen er på 84 sider og indholdet er:
- Årets glimt samt tilbageblik fra for 75, 50, 35 og 25 år siden fra de 5 sogne: Ballum, Bredebro, Randerup, Skast og Visby.
- Kampen for en holdeplads i Nørre Vollum af afdøde Knud Schmidt Nielsen fra Visby.
- Carsten Thomsen har fortalt omfattende om tidligere slagtere i Bredebro.
- Ruth Andersen fra Skærbæk – i Bredebro bedre kendt som svømme-Ruth – har fortalt om sit mangeårige arbejde som livredder og svømmeunderviser i Bredebro Svømmebad.
- I en artikel har Annelise Nissen skrevet om mange besøg og oplevelser i og sammen med folk fra venskabsbyerne i Averøy i Norge og Jekabpils i Letland.
- Årets guldkonfirmander er omtalt med billeder og navne.
- Igen i år er der en historie om en af de mange gamle kroer, der engang var i området. I år er det Skast Kro, som Kirsten Møller skriver om.
- Vi har modtaget en Levnedsbeskrivelse fra Skast fra 1800’tallet, oprindelig fortalt af Peter Mikkelsen Jensen og senere nedskrevet af svigerdatteren Marie Jensen.
- Tidligere sognefoged i Bredebro, Hans Sejstrup, har skrevet om en vanskelig hjemfærd til Bredebro i 1919 efter afslutningen på 1. Verdenskrig.
- Jens Friis Styrk, der boede hele sit liv i Visby, har for godt 30 år siden skrevet om sin opvækst på en landejendom i Mollerup.
- I en artikel har Gunnar Jensen samlet oplysningerne om teglværket i Visby, der var en stor virksomhed fra 1853 frem til 1. Verdenskrig.
- Historien om svigerfarens gård i Harres er fortalt af Laust Nielsen Jepsen i 1946.
- Yrsa Lønne har fundet et gammelt hæfte, der bl.a. indeholder Danmarkssangen fra Bodsbøl Skole – en lærerig sang om mange danske byer.
- Jacob Krog fra Hellerup, hvis far var lærer på Randerup Skole fra 1965 til udgangen af 1979 har skrev om sin egen skoletid i Randerup Skole.
- Årets hus og årets udflugt er omtalt med et par korte artikler af Niels Chr. Thomsen og Gunnar Jensen.
- Yrsa lønne har samlet to fortællinger om personligheder i Ballum, nemlig Laust Lassen, der var hussnedker og Ludwig Lassen, der var opfinder af burgeren, da han var bosat og arbejdede i USA.
- Sidst indeholder bogen en oversigt med udsnit af de bøger, der sælges, samt en oversigt over bestyrelse og medarbejdere.
Årets udgave indeholder som sædvanligt masser af billeder, der giver en god illustration af, hvordan det så ud i vores fortid.
Kommentarer
Æ HJULSPOR 2024 — Ingen kommentarer
HTML tags allowed in your comment: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>