Øst for Bredebro ligger området, som kaldes Galgemark. Navnet har været kendt langt tilbage i tiden. Det menes, at Lø. Herreds Tingsted skulle have ligget på en udjævnet oldtidshøj på Galgemark.

Et tingsted var i Vikingetiden og i Oldtiden et sted, hvor mændene kunne samles og diskutere, hvis de var uenige, og hvor tyve og mordere kunne blive dømt. Et tingsted blev gerne lagt lidt højt, så man kunne se ud i landskabet.

Der har været gamle fortællinger om, at der skulle have stået en galge her engang, samt at mindst 5 personer skulle have endt deres dage her – den sidste for at have stjålet en hest i gården Storde ikke langt derfra.

Det menes at højen har været noget højere, og at nogen engang har gravet/ pløjet lynglaget af, men da der kom en læderstøvle frem, ja, så blev den skyndsomst gravet ned igen, og folk holdt sig borte fra stedet.

Murermester Frederik Carstensen, der kendte historien fra sine forældre og bedsteforældre og nu selv ejede marken med den lille uopdyrkede høj, har fortalt hvad han vidste.  Viceskoleinspektør på Bredebro skole, Knud Nielsen, der var meget historisk interesseret, tog i 1974 kontakt til Haderslev Museum og efter en besigtigelse og med vejledning herfra, gik eleverne i skolens 10. klasser i gang med nogle udgravninger af den såkaldte Galgehøj sammen med deres lærere, Lars Fredsted Kristensen, Frede Paulsen og Martin Iversen. De fik lov, da området ikke var fredet.

Børnenes rapport.

Børnene har efterfølgende udarbejdet en rapport om deres oplevelser og arbejdet, så det er den vi nu vil følge:   

12 sept. 1974 besøgte Museumsinspektøren området og demonstrerede udgravningsteknikker for lærer Kristensen, og dagen efter var vi ude og kigge.

Mandag d.16 sept. stod vi derude i vort gamle tøj med en spade på nakken. Vi målte et stykke på 2x 14 m. af. Først tog vi et spadestik, så skulle der glattes af. Ih, hvor var det spændende – vi arbejdede med spader, skovle, små legetøjsskovle og pensler.

 Pludselig stødte en af os på noget hårdt. Så var vi alle sammen i gang med pensler, men ak, hvor blev vi skuffede, for det var bare et gammelt cykelnav.

Onsdag d. 18.sept.

Vejret var fint, så vi fortsatte med stor interesse. Pludselig fandt en af os knoglerester, og lige ved siden af var der en mørk plet på jorden.

Henne i den vestlige ende var jorden helt anderledes, og der var en skarp grænse ind mod sandet. Her fandt vi søm og rester af rustent jern. Det var muligvis rester af et beskyttelsesrum, der var blevet gravet ind i bakkens side i slutningen af 2. verdenskrig.

Fredag d. 20 sept. gravede vi igen, men fandt kun nogle stumper af brændt træ i 40 cm. dybde. Vi bestemte at de, der havde lyst, kunne fortsætte efter skoletid. Om eftermiddagen kom vi til at stikke i noget hårdt i den mørke plet.  Vi penslede det fri og 2 knogler kom til syne. Museet blev kontaktet, og vi fik så lov til at fortsætte, for at se om det skulle være menneskeknogler.

Lørdag formiddag fortsatte vi, og efterhånden som jorden forsigtigt blev penslet væk, kunne vi se at knoglerne lå temmelig blandet. F.eks. lå underkæbe oven på ribben og fingerknogler.

Vi syntes, at de andre fra klassen også skulle være med til resten, så vi beskyttede knoglerne med en tønde.

Der var stor interesse om fundet, så der blev dækket af med presenninger og opsat et skilt med oplysninger om, at udgravningen ville være åben søndag eftermiddag fra 15.30 -16.00. Selv om det regnede, kom ca. 30 mennesker for at se fundet.

I ugen efter var det regnfuldt, men hele klassen hjalp med at rense knoglerne. De øverste lå i muldjord og var ikke i ret god stand, mens de knogler, der lå nederst i sand, var ret godt bevarede. Nederst lå kraniet og det var helt intakt, bortset fra et hul i baghovedet. Da vi fandt det, var vi ikke længere i tvivl – det var menneskeknogler, vi havde fundet.

I de følgende uger gravedes lidt mere, indtil der ikke var flere spor af berøring. Udgravningsfeltet blev gjort større – 4,5 x14 m. og senere til 17 m. Der blev ikke gjort flere fund. Måske var vi bare heldige, og desuden er Galgebakken jo stor, så muligvis indeholder den flere hemmeligheder.  Knoglerne blev fundet i et hul på 40×50 cm med kraniet nederst. Den pågældende var åbenbart blevet smidt ned i hullet med hovedet først. Måske har den døde hængt der til skræk og advarsel    gennem længere tid. 

 I jyske lov hed det: hvad en tyv kan hænges for. Har han stjålet koster til en værdi af en halv Marks værdi eller mere, da kan ombudsmanden hænge ham uden dom. Der står også, at det er kongemagten, der skal udføre hængningen.

Mange steder blev de henrettede begravet ved galgen, for de kunne naturligvis ikke begraves i indviet jord.

Selv om der ikke blev fundet spor af selve galgen, ja, så ser sagnene ud til at være rigtige.

Tilsyneladende var det skelettet af et forholdsvis ungt menneske, for tænderne var ikke særlig slidte, men hvem det var, får vi aldrig at vide, for der findes ingen optegnelser om, hvad der er foregået på galgehøjen.

 

Ca. 1982 sattes der en sten på Galgebakken på foranledning af Lokalhistorisk Arkiv. Murermester Frederik Carstensen lagde pigstenene rundt om.

De fundne skeletdele, der har været opbevaret i Lokalhistorisk Arkiv, blev d. 13 januar 1992 begravet igen på findestedet, og samtidig blev der nedlagt en forseglet flaske med beretning af bl.a.  Arne Gedbjerg om udgravningen.

Udgravning af smeltedigler på Hans Dahlmanns jord ved Storde.

Den 12. september så Museumsinspektøren fra Haderslev også på nogle fund ved Storde.  Gårdejer Hans Dahlmann var under markarbejde stødt på 7-8 smeltegruber og en del jern, som tydeligt bar præg af at have været igennem en smelte-proces. Smeltegruberne lå på bredden af et tidligere vandløb, hvor der også ligger en holm (forhøjning). Særligt holmen var inspektøren interesseret i at få undersøgt, for at se om den var naturlig eller kunstigt anlagt. Kun hvis det sidste er tilfældet, har det Museets interesse.

Også her gik den ene klasse i gang med at grave, men desværre ligger der ingen oplysninger om und herfra i Lokalarkivet.

Skulle en af læserne kende noget til dette, må du/I meget gerne henvende jer til Lokalhistorisk Arkiv på E-mail: lokalarkiv@msn.com eller på 28223354.