Hva` ska` vi ha til unnen i daw?

Den sætning er blevet sagt i mange sønderjyske hjem gennem tiderne. I dag er den afløst af: Hvad skal vi spise i aften?

Dette spørgsmål gentager sig hver dag. Tidligere var det husmoderens opgave, i dag er det ofte faderen, der står for madlavningen.

Det var det faktisk også i mit hjem, men det var meget sjældent at en mand, der var født i 1910 lavede “unnen”. Det gjorde min far med stor glæde, og han var god til det.

Han slagtede en høne og kogte suppe. Dertil skulle der laves både hvide boller og kødboller, og der skulle koges ris pyntet med gulerodsstykker.

Når suppehønen var i gryden, skulle der laves en suppevisk. Da var det ud i køkkenhaven efter: porrer, selleri, gulerødder og persille samt rodpersille. Det hele blev bundet sammen med bomuldsgarn i en dusk, der blev kogt sammen med suppen.

Ofte blev det “perlesuppe”, når det var en fed høne, der måtte lade livet.

Også dengang var det næsten en hel dags arbejde, at servere suppe med alt tilbehøret.

Herligt var det, når vi alle sad bænket om bordet i spisestuen. Den varme mad blev altid spist om middagen, som i de fleste andre hjem på landet i 50`erne.

Efter suppen fik vi hønsekød i suppesovs, som vi sagde.

Måske var der frugtgrød bagefter, for vi fik altid “ættermad”, selv om jeg nu ikke husker, at vi fik tre retter mad.

Så var bunden lagt – i første omgang for en middagssøvn – og senere for et effektivt arbejdsliv for de voksne, mens børnene var med i hverdagens gøremål.

Foruden hønsekødssuppe var fars yndlingsret “brokduels” – det var ikke min livret, med det der lysebrune sovs. Ikke desto mindre så laver jeg det somme tider i dag, hvor retten kaldes oldemors sovs, der serveres med marinerede sild.

Vi fik mange gode middagsretter i 50`erne.

I dag kaldes det “mormormad”, men børnene kan godt lide disse solide middagsretter. Ofte vælger de “mormormad” til deres konfirmation.

Måltiderne bestod af davre om morgenen, melme om formiddagen, unnen om middagen, kaffe om eftermiddagen og narre om aftenen samt lidt mad før sengetid, f.eks. grød eller boller med cacao.

Det var solide måltider, der gav god energi, når kræfterne skulle bruges i løbet af dagen. Vi skulle cykle langt til skole og på indkøb. Vi legede udenfor – om sommeren til langt hen på aftenen. Der var bevægelse i de fleste lege, som: “Spark does”, kryds og pil, put, Antonius, langebold, fordrywels, osv.

Tykke eller fede børn sås sjældent, for den gammeldags mad var sund mad.

Somme tider fik vi fisk til morgenmad. Uh, det var en herreret.

Det var saltede sild, der var pakket ind i avispapir og lagt ovenpå gløderne i komfuret. Når fiskene på denne måde var ristet og avispapiret var brændt væk, var fisken klar til et at lægge på et stykke rugbrød. En sådan letsaltet, varm røget sild var en himmerigs mundfuld, og det var en solid start på dagen.

Formiddagsmellemmad bestod af brød og kage, som vi sagde. Det var franskbrød og rugbrød, men det var også for at få en pause i arbejdet og få hvilet benene over en kop kaffe.

Måltiderne faldt tæt, først på dagen, for allerede ved middagstide fik vi unnen, der altid bestod af to retter mad.

Forretten bestod oftest af: kød, kartoftler og sovs. I sommertiden var der friske grøntsager, især ærter, gulerødder og bønner. Grøntsagerne gled oftest lettest ned ved stuvninger i hvid sovs. Der var mange gode retter, f.eks. saltede snittebønner i hvid sovs til frikadeller eller hakkekarbonader. Men bedst var – og er nu – brun sovs fra en god svinesteg.

Det fik vi ofte, for vi slagtede selv. Svinesteg med knaser samt rødkål og gammeldaws hvidkål med brun sovs, var en sikker succes.

Nogle middage var søndagsmiddage, f.eks. kyllingsteg, som vi altid fik pinsedag. Da blev der slagtet en ung hane, der blev fyldt med persille og stegt, hvilket også gav en rigtig god sovs. Hertil fik vi agurkesalat, som vi også gør i dag.

Om søndagen var det ofte efterretten, der var anderledes. Når det om hverdagen var mælke- eller frugtgrød, var det desserter eller kogt frugt om søndagen. Oftest var det med flødeskum, somme tider endda købt piskefløde, ellers var det skummet fløde fra vor egen mælk, der blev pisket.

Den købte mælk og fløde på flasker smagte bedst, men det var en sjældenhed.

To historier fra min barndom knytter sig til komælk.

Min to brødre var begge syge og lå i sengen. De ville kun drikke flaskemælk, men det ordnede min far hurtigt. Han fyldte en stor klar mælkeflaske med komælk og holdt flasken længe under koldtvandshanen, og så serverede han flaskemælk for de syge børn.

Den anden mælkehistorie forfulgte mig hele min skolegang, for da jeg i 1. klasse var hos skolelæge Dr. Dahl, så mente han, at jeg var tynd og spinkel. Han spurgte mig, hvad jeg spiste til morgenmad:

Jeg sagde fluks: brød, kage og kaffe.

Da han spurgte, hvad jeg fik til eftermiddagskaffe, sagde jeg: Brød, kage og kaffe. Og hvad får du så til aftensmad? Brød, kage og kaffe, svarede jeg.

Får du ingen mælk? Nøej, ikke så meget indrømmede jeg.

Min mor sad og vred sig, og glattede lidt ud med, at jeg da somme tider fik cacao.

Ved næste års skolelæge blev jeg instrueret i, at jeg nu drak lidt mælk, men det rakte ikke, for han havde skrevet i journalen: ” Vil ikke drikke mælk” og det læste han op for mig ved hvert besøg hos skolelægen i alle årene!

52 år senere var jeg med mit barnebarn til skolesygeplejersken, der da havde erstattet skolelægen. Han gik også i 1. klasse, og blev spurgt om, hvad han spiste. Han forklarede, at han drak meget mælk, for så fik han stærke knogler. Jeg sad og lyttede og glædede mig over den oplyste dreng, indtil sygeplejersken spurgte: Får du også grøntsager? “Ja, sagde han “ Om søndagen, når vi har “fremme” og vi sidder inde i stuen og spiser”!

I halvtredserne serveredes der mange, gode solide og sunde middagsretter. Vi spiste meget mere kød dengang, for som jeg husker det, fik vi kød hver dag, undtagen en gang imellem, når vi fik brød- eller makaronibudding med saftsovs.

Hvidkålsbudding var en god ret. Den blev kogt i buddigdåsen  og vendt om på fadet, så der stod et hvidkålstårn. Især i sommertiden når både hvidkålene og kartoflerne var helt nye, var dette en herreret. Det er den stadig!

Eftermiddagskaffen var oftest med et ekstra stykke “køen kaeg”. Det var altid hjemmebagt, enten boller, pladekage, kringle eller kikskage. Senere kom banankagen til. Der var også altid “bekkenødder” i den rødprikkede kagedåse, men de fik hurtigt ben at gå på i en familie med 7 personer og mange “fremme”.

Dagens sidste store måltid var omkring kl 18:30, hvor vi fik narre. Det bestod af brød og kage – dvs. rugbrød og hjemmebagt franskbrød. Til rugbrødet var der, som i dag: leverpostej, spegepølse, cervelatpølse og rester fra middagsmaden. På franskbrødet var der hjemmelavet marmelade og gele samt ost.

Vi børn fik saftevand og det komælk, de kunne narre i os, men vi drak også kaffe i en tidlig alder.

Kaffen var altid tilsat 1 tsk. Rich´s – erstatningskaffen, der var meget brugt efter krigen.

Kostrådene gennem tiden

I godt 40 år har Danmark haft kostråd, der har guidet danskerne til at spise sundere og mere fornuftigt. Tilbage i 1970’erne var der 5 gode råd at følge, i 2013 var der 10 og i 2021 er der 7.

1976: Spis magert – Spar på sukkeret – Spis groft – Spis varieret – Spis ikke for meget.

I 1994 blev det mere udspecificeret og udvidet til:

Spis meget brød og gryn

Spis frugt og mange grøntsager hver dag

Spis kartofler, ris eller pasta hver dag

Spis ofte fisk og fiskepålæg – vælg forskellige slags

Vælg mælkeprodukter og ost med lavt fedtindhold

Vælg kød og pålæg med lavt fedtindhold

Brug kun lidt smør, margarine og olie – og spar i øvrigt på sukker og salt

I 2005 kom følgende ændringer til:

Spar på sukker – især fra sodavand, slik og kager

Spis varieret – og bevar normalvægten

Sluk tørsten i vand

Vær fysisk aktiv – mindst 30 minutter om dagen

I 2009 tilføjedes, at:

Den fysiske aktivitet kunne bestå af: Løb, jogging, sport, idræt og motion

I 2013 var man især opmærksom på fedtindholdet, idet kostrådene nu blev tilføjet:

Vælg fuldkorn

Vælg magre mejeriprodukter

Vælg magert kød og kødpålæg

Januar 2021 kom de seneste kostråd fra Fødevareministeriet:

Spis planterigt, varieret og ikke for meget

spis flere grøntsager og frugter

spis mindre kød – vælg bælgfrugter og fisk

spis mad med fuldkorn

vælg planteolier og magre mejeriprodukter

spis mindre af det søde, salte og fede

sluk tørsten i vand.

Da rådene i TV-avisen blev introduceret for en ældre mand, svarede han: De ka` snak så møj de vil, men æ vil no ha` kjø hver daw. Sku æ lev´ lidt kortere, så heller kjø til dæ siest. 

Yrsa Lønne