Konge-Emblemet
Historien bag Konge-Emblemet
Konge-Emblemet – eller Kongemærket, som det oftest benævnes – blev i besættelsesårene 1940-45 nærmest hver-mands eje.
Båret som knaphulspynt udtrykte det kongetroskab og fædrelandssind, og samtidig var det synligt udtryk for en stilfærdig protest mod den tyske besættelsesmagt.
Det lille emblem, der blev fremstillet både i en guld- og sterlingsølv-version, målte 24 mm i højden og 14 mm i bredden og var foroven forsynet med en kongekrone. Emblemets plade var formet som et Dannebrogsflag som baggrund for Kong Christian den Tiendes initialer.
Forneden var påført årstallene 1870, Kongens fødselsår og 1940, da Kongen fyldte 70 år.
På de eksemplarer, der blev fremstillet fra og med Kongens 75-års fødselsdag i 1945, ændredes sidstnævnte årstal til 1945.
Anledningen til emblemets fremkomst var Kong Christian den Tiendes 70-års fødselsdag den 26. september 1940, godt fem måneder efter den tyske besættelse af Danmark. Som optakt til denne begivenhed blev der iværksat en national indsamling til en folkegave, hvis overskud skulle indgå i Kong Christian den Tiendes Fond til støtte for kulturelle formål og sygdomsbekæmpelse.
Til støtte for indsamlingen besluttede Georg Jensen Sølvsmedie i sommeren 1940, med Kongens tilladelse, at iværksætte en produktion af Konge-Emblemet, der skulle sættes til salg gennem landets guldsmedeforretninger.
Overskuddet af salget skulle tilfalde Kong Christian den Tiendes Fond.
Kunstneren bag emblemet var billedhuggeren og gravøren Arno Malinowski (1899-1976), som havde en lang kunstnerisk karriere bag sig på Den Kongelige Porcelænsfabrik og fra 1936 hos Georg Jensen Sølvsmedie. Hans mange korpusarbejder i sølv og hans stilrene smykker havde vakt berettiget opsigt, og han blev derfor også manden bag udformningen af det enkle Konge-Emblem med den klare symbolik.
En særlig luksusudgave i 14 karat guld blev også fremstillet, og her blev der foruden den røde emalje brugt hvid emalje til Dannebrog.
Emblemet findes i tre udgaver med forskellig former for fæster: En med knap til placering i knaphul (herremodel), en med nål på bagsiden (universalmodel) og en monteret med to kæder til en bjælke med nål (damemodel).
En salgssucces
Udgaverne med knap og nål kostede 5 kroner, mens udgaven med kæder kostede 9 kroner (fra 6. juni 1945 dog 10 kroner for kædeudgaven).
For guldudgaverne var priserne væsentligt anderledes, da man her skulle af med henholdsvis 100 og 125 kroner og fra 1. marts 1947: 120 og 150 kroner.
Konge-Emblemet blev leveret i en rød-hvid æske i pap, der dog for guldudgaverne var erstattet af et stofforet etui.
Salget af Konge-Emblemet begyndte 21. august 1940 og frem til kongens død nåede mærket et salg på 1.178.534 eksemplarer, hvilket næsten svarede til et emblem pr. husstand, og det indbragte ialt 1.528.199,60 kr. til Kong Christian den Tiendes Fond, hvorfra der endnu i dag årligt doneres midler til sundhedsmæssige og kulturelle formål.
Fattigmandsmærket
Kongenålen i gult metal (22×12 mm) med bogstaverne CX og datoen “26.9.1940” er fremstillet efter en tegning af tegneren Poul Sæbye (1889–1965) Denne mål blev omtalt som fattigmandsmærket og blev kun solgt i perioden 15.–30. september 1940 for 25 øre og opnåede på den korte salgsperiode et salg på 1.510.023 eksemplarer, hvilket gav 265.531 kr. til folkegaven.
På trods af, at der er solgt 331.489 stk. flere “fattigmandsmærker” end Konge-Emblemer, ses de meget sjældent i dag.
Produktionen af Konge-Emblemet ophørte ved Kong Christian den Tiendes død i 1947.
Et forslag om at fremstille et nyt med Frederik 9.s initialer blev afvist af Kongen med den begrundelse, at emblemet var snævert knyttet til faderens rolle som nationalt samlingsmærke under besættelsen.
Feltmarskal Bernard Law Montgomery
Kongeemblemet forbindes særligt med Besættelsen, og den engelske feltmarskal Montgomery modtog efter befrielsen et Konge-Emblem i guld som gave fra Georg Jensen sammen med et brev, der oplyste, at mærket var et symbol på det danske folks modstandskamp.
Denne oplysning var måske en gradbøjning af sandheden, men mærket fik plads på feltmarskallens uniform, bl.a. under et besøg hos den danske konge.
I den danske tv-serie Matador ses flere af personerne udstyret med Konge-Emblemet under Besættelsen. På vores egn sås emblemet ofte i brug ved festlige lejligheder til langt op i 50´erne.
Konge-Emblemets design blev brugt et utal af steder, nogle ganske uautoriserede. Via skabelon af det originale mærke blev det malet på flere tusinde butiksruder, hvilket indbragte en god sum til Kong Christian den Tiendes Fond.
Til de uautoriserede hørte brugen af designet på hovedet til den illegale publikation Danske Tidende, der udkom fra januar 1943.
Der blev også produceret et stor mængde uautoriserede nåle, der blev fremstillet ved udsavning af mønter.
Kilder:
Historisk Arkiv, Bredebro