Plakaterne til afstemningen i 1920 taler deres eget tydelige sprog.

Både dronningen og statsministeren ser frem til Genforeningsfesten i 2020.

Ordet “Genforeningen”  er for alvor blevet landskendt, men i vores område har vi kendt ordet fra vores tidligste barndom og været bevidste om, hvad der skete den 10. februar 1920.

Vore forfædre tog et vigtigt valg.

Det er forståeligt, at netop denne dag er gået over i historien og hvilket valg at være med til?

I vores område skulle alle indordne sig under Tyskland, mht. officielle sprog og tysk militærtjeneste, men i mange hjem gemtes dannebrog i bunden af dragkisten. Der havde det ligget ubrugt siden 1864, og nu var der en mulighed for at flaget igen kunne hejses og alle måtte snakke dansk – også udenfor hjemmet.

Meget havde været problematisk i de forgangne 56 år for både børnene der begyndte skolen på tysk, men hvor hjemmesproget var dansk. De unge mænd der blev indkaldt til tysk militærtjeneste og blev sendt i krig som dansksindede tyske krigsdeltagere. Mange ældre var meget utrygge,  især dem der var kommet nord fra og havde bosat sig i grænselandet, for de blev sendt tilbage til Danmark ved den mindste lovovertrædelse.

Efter at tyskerne tabte 1. verdenskrig i 1918 og da fredstraktaten var underskrevet i Versailles den 28. juni 1919, stod det klart, at der måtte komme en folkeafstemning om sønderjydernes tilhørsforhold til enten Tyskland eller Danmark.

Nord- og Sydslesvig blev opdelt i 2 zoner, som vist på billedet og resultatet af afstemingerne blev:

Zone 1: 75.431 personer eller 74,9% stemte for Danmark.

Zone 2: 25.329 personer eller 25,1% stemte for landsdelens forbliven under

              Tyskland. Der var kun 12.800 danske stemmer eller 19,7%.

I vores område lå Dannebrog klar til at gå til tops og naturligvis kender alle sønderjyder afstemningsdagen den 10. februar, hvor vi kom hjem til Danmark. I mange byer er der hvert år blevet afholdt afstemningsfester, ligesom det har været afholdt i Brede Forsamlingshus.

Og nu har vi været danske i 100 år og det bliver selvfølgelig fejret med både dronningen og statsministernen og alle os andre, for sønderjydernes historie er en fest værd.