I Bredebro findes der ingen “P. Geleffs Vej”, selv om han var en kendt Bredebro-borger.

Jeg har måttet konstatere, at ikke mange i Bredebro kender hans navn i dag, men det gør man i Socialdemokratiet, for han hører med til deres historie.

Barndom i Bredebro.

Paul J. Geleff fødtes som det 3. barn af Johannes J. Geleff fra Jels og Sille Marie Johannsen Styrk fra Bredebro. Moderen fødte 10 børn, hvoraf 7 døde som børn. Moderen døde da Paul var 8 år. Faderen døde 2 år efter i fattighuset, hvorved Paul og hans søskende var forældreløse i en tidlig alder.

Det var en hård start på livet, som han fik i Bredebro.

Familien Geleff havde bopæl i et hus, som indeholdt 5 lejligheder. Hver lejlighed bestod af et værelse med alkover og et køkken, men i Geleffs, der lå i den østlige ende af huset, var der 2 værelser. Derfor var huslejen en rigsdaler højere pr. år end de andre lejligheder!

Huset lå i Søndergade i Bredebro, men eksisterer ikke mere.

Hans 2 morbrødre Johannes og Jacob Styrk boede i et lille hus i Brede, hvor de begge var uddannede skræddere, men begge ugifte, så der var tid og plads til at høre på den opvakte Paul.

Paul Geleff havde kort skolevej, idet skolen lå kun godt 100 meter fra hjemmet, lige ved siden af kirkegården. Paul fik sin første skolegang hos den gamle degn, lærer og dannebrogsmand Thomas Petersen, der var respekteret både som menneske og lærer. Med strenghed og alvor lærte han omhyggeligt sine elever at læse, skrive og regne, men da børnetallet var på 80-90 elever, var det begrænset, hvor meget tid der var til hver enkelt elev.

Efter faderens død kom Paul i pleje hos storebroderen, der kort forinden havde giftet sig i Angel.

Her fik han både pleje, undervisning og forberedelse til læreruddannelsen

I hovedstaden.

Paul var dygtig og rejste til København, hvor han tog lærereksamen i 1864, netop som Bredebro kom under tysk herredømme. Senere blev han lærer på Fyn, hvor han også blev medarbejder ved “Fyens Avis”.

Fra 1867 blev han bogtrykker og udgiver af bladet “Heimdal” i Ribe.

Bladet fornærmede preusserne, og derfor blev det forbudt i Slesvig. To år efter udgav han et nyt “Heimdal” i København, og i 1870 udgav han “Roskilde Dagblad” og året efter igen “Nordiske Skoleblade”.

Stifter af Socialdemokratiet.

På dette tidspunkt kom han i kontakt med Louis Pio, der var en dansk socialistisk pioner, der grundlagde den organiserede arbejderbevægelse i Danmark. Pio stiftede sammen med Harald Brix og Paul Geleff “Den internationale Arbejderforening for Danmark” i 1871, som senere blev til Socialdemokratiet.

Paul var en dygtig og slagkraftig agitator og lagde grundstenen til socialismen i Danmark. 

Under en rejse i efteråret 1871, hvor han bl.a. besøgte Aarhus, forøgedes medlemstallet i “Internationale” fra ca. 70 til ca. 650 medlemmer. I Randers fik Geleff 100 nye medlemmer og i Aalborg blev det til ca. 350 nye medlemmer. Tallene stammer fra politispionen “lærer Kornerup”, der fulgte Geleff på rejsen.

Geleff var medarbejder ved “Social-Demokraten” og i 1873 idømtes han 3 års forbedringshusarbejde på grund af sit arbejde for socialismen, men blev løsladt igen efter 2 år.

Året efter blev han opstillet til Folketinget, men blev ikke valgt.

Til Amerika.

I 1877 udvandrede han sammen med Louis Pio til Amerika, hvor han kom til at opholde sig i 43 år, og også her arbejdede han med bladudgivelser.

Pio og Geleff var blevet bestukket af politiet til denne emigration…..

I 1920 – Genforeningsåret –  foranledige Socialdemokratiet, at han kom hjem til Danmark igen.

Pio døde i Chicago i 1894.

Paul Geleff levede sine sidste år i Nyborg som pensionist, men udgav livet igennem en række bøger og skrifter, bl.a. i 1877: “Den rene skære sandhed om Louis Pio og mig selv.”

Paul var gift 2 gange. Første ægteskab var med Johanne Marion Ertberg fra Flensborg, men ægteskabet blev opløst efter 3 år.

Paul Geleff døde på øen Capri i Italien, hvor han også er begravet.

Det danske Socialdemokrati satte en mindesten for en af sine grundlæggere.

Kilder:

Sønderjysk Månedsskrift 1989

Brede sogns præstearkiv

Æ Hjuulspor 2005

Arbejderbevægelsens Arkiv og Bibliotek

Internettet

Yrsa Lønne

Hermed ønsker Historisk Arkiv alle vore læsere en rigtig glædelig jul samt et godt nytår.

Tak for året der svandt og tak for de mange besøg på Arkivet, hvor enhver er velkommen tirsdag eftermiddag til at fordybe sig i historien.