Det første man får øje på, når man kommer fra vest ind i Visby, er kirken på
venstre side over for Visby Skole, hvor der nu også er indrettet brandstation.
Visby kirke har højst sandsynligt ligget på dette sted siden 12-1300 tallet,
hvor de fleste danske kirker blev bygget, men man ved ikke, hvordan den har set ud. Højst sandsynligt ligesom de andre kirker i området.
Men på Trøjborg havde vi sidst i 1500 tallet en byggelysten og pragtsyg
godsejer, Peter Rantzau, der havde arvet både godset og kæresten Catharina
von Dam efter sin bror Daniel Rantzau, som døde 1569 i 7 års krigen mod
svenskerne.
Efter at Peter Rantzau var færdig med ombygningen af Trøjborg, gik han i gang med Visby Kirke omkring 1590-1597
Den gamle kirke blev revet ned, hvilket var meget usædvanligt på den tid, men nyt skulle der til.
Pengene hertil tog han fra Randerup, Mjolden og Døstrup kirker. Det havde
han ingen ret til, da de 4 sogne hørte under bispen i Ribe, så han havde ikke
ret til at rive ned og bygge om.
Ærkedegnen i Ribe klagede til kongen, som befalede Peter Rantzau : ”straks at afstå fra de kirkegårde, jorde, enge og andet, som han havde tiltaget sig, og som med rette bør følge ærkedegnen og fra gammel tid har fulgt Kapitlet”
Peter Rantzau ville ikke adlyde, og det kom til en retssag, hvor en dom pålagde ham at tilbagebetale de andre sogne en sum penge.
Men kirken var revet ned, og en ny blev bygget med svejfede gavle som på
godset.
Både østgavl, begge våbenhuse mod nord og syd (med mande- og
kvindeindgang) og tårnets 4 gavle var svejfede.
Våbenhuset mod syd er væk nu, men lige ovenover er der et solur.
Tårnet var 64m2 i grundplan, og spiret hævede sig 43 m op 7 m højere end
Rundetårn. Det fungerer nu som våbenhus.

Som folk mente dengang. Det var mere sjældent end kønt!
Ydermere var det tækket med fortinnet blik. Allerede 1613 skrev ærkedegnen med en vis skadefryd, at det kostelige og prangende spir rustede og blæste af, så det måtte beklædes med egespån og bly. Det blev en bekostelig affære.
I 1857 kom det nuværende blytækkede spir op, og det er også, ligesom taget, restaureret flere gange siden. Sidst har spiret fået nyt bly i 2014.
Kirkeklokkerne:
I tårnet hang 2 klokker. Den ene støbt af Michael Dibler i 1590. Den anden
kom fra Haderslev Domkirke og er støbt 1736 af klokkestøberen Armowits.
I 1996 blev der sat en ny klokke op.
Der er to store klokker og en lille til at ringe bedeslag med.
Kirken blev bygget som et langt rum uden særskilt kor og apsis, og også tårnet var uden den nuværende mur. Loftet i kirken er træloft – ingen korbuer som før.
Under tårnet lod godsforvalter til Trøjborg, Nikolas Clausen ( ikke i familie
med den nuværende familie på Trøjborg) i 1716 indrette en gravkælder til sig selv og familien, og ovenover stod deres kirkestole. Dernede kom der til at stå 3-4 kister, som dog i 1857 kom ud på kirkegården, og kirkestolene blev taget ned, selv om godsforvalteren havde spået Guds hævn over dem, der turde gøre det.

I den ene af kisterne lå provst Clausen, svoger og fætter til H.A. Brorson.
Han var præst i Visby 1754-1778.
I 1924 opdagede man fine kalkmalerier i kirken, på alle mellemrum mellem vinduerne. De forestillede de 12 apostle. Men kalkpudset var så dårligt, at de ikke kunne restaureres.
Bevaret fra Rantzauernes tid er alterbordet, altertavlen, døbefonten,
prædikestolen og herskabsstolenes gavle med Peter Rantzaus og Hustru Catharina von Damms våbenskjolde.
Både på døbefontens himmel og øverst på prædikestolen kan der flere steder ses et P.R. for Peter Rantzau
Døbefonten er af træ, hvilket ikke er så almindeligt.
Altertavlen er tredelt og forestiller:
Den sidste nadver i midten, Jesus i Getsemane Have til venstre, og
Korsfæstelsen til højre.
Hvem der er ophavsmand til altertavlen vides ikke.
Trækrucifikset med Jesus, som nu hænger i kirkens højre side, er nok fra den
gamle kirke, og måske det eneste bevarede fra den. Det hang før midt i kirken og var ikke altid helt gode venner med juletræerne. Det var i meget sølle forfatning, men en konservator reddede det ved den sidste store ombygning i 2003.

Kirken er løbende restaureret, og i 2003 var kirken igennem en 7 måneder
lang gennemgribende renovering, hvor kirkestole, altertavlen, døbefonten, og prædikestolen var taget ud, renset og på fineste vis konserveret og malet op af dygtige lokale håndværkere og konservatorer.
Desuden blev der lagt nyt gulv i våbenhuset.
Hele kirken blev også kalket udvendig. Østgavlen, som nærmest var revet løs, blev genopbygget og fik igen de hvide gavltoppe.
Taget fik nyt bly på sydsiden.
Det nye graverhus blev bygget nordvest for kirkediget i 1986, og redskabsskuret er kommet til i 2018.
I 2013 blev der installeret elektrisk ringning, hvor det før var graveren, der
manuelt skulle ringe med kirkeklokkerne.
Den fine handicapvenlige flisesti uden for kirken med en gravplade uden for kirkedøren er anlagt i 2016, og her i 2019 er der ved at blive anlagt
urnegravsteder.
I kirkegårdens sydøstligste hjørne er der en mindesten over de faldne fra sognet i 1. verdenskrig 1914-1918, ligesom der er mindetavler eller sten ved alle andre sønderjyske kirker.
Nogle af kirkens tidligere præster ligger begravet på kirkegården, mens pastor Niels Møller og hans kone ligger i Visby Park, som de også anlagde, og hvor de byggede det lille hus Trosalta.

Hilda Høeg Bossen

Kilder: Visby Sognekrønike af P Feddersen
Henrik J. Møller i historiskatlas.dk
Jyske Vestkysten 30.11.2003
Lisbeth Kofoed Søndergaard, graver og kirketjener
Hanne Høeg, menighedsrådsformand