Med kristendommen fulgte den skik og den kunst at bygge kirker.

Det var især tyske stenmestre, der blev hidkaldt for at lære danskerne at bygge kirker af sten. Det 12. århundrede var præget af omfattende kirkebyggeri, og på dette tidspunkt blev også Ballum Kirke bygget, idet den nævnes første gang i 1216.

Da var navnet “Bebyggelsen på skråningen”, knyttet til Østerende-Ballum.

Ballum Kirke blev bygget som en stor herredskirke ved den lille havn i Vesterende-Ballum.

Ballum Sogn omfatter de mange Ballummer-landsbyer:

Vesterende, Østerende, Harknag, Husum, Bådsbøl, Buntje, Nørhus og Rejsby.

Kirkens kor og apside er opført i romansk stil omkring 1150. Den er opført i henhold til den middelalderlige katolske liturgi. Alt fra kirkens placering i forhold til verdenshjørnerne over forholdet mellem de enkelte bygningsdele til inventarets placering i kirken, der havde rod i den tidligste kristne tid.

Koret vender mod øst og skibet mod vest.

Kirken er opført, især af tufsten, en vulkansk bjergart, der er indført fra egnen omkring Rhinen. Dette er det foretrukne byggemateriale til kirkerne i de stenfattige egne langs vestkysten.

Kirken er opført i to etaper – først koret og apsiden og kort derefter selve skibet, hvor der er anvendt en blanding af tufsten og mursten.

I Middelalderen hørte kirken under Ribe Domkirke. Ved Reformationen kom kirken under kongen, der i 1661 overdrog den til Hans Schack på Schackenborg.

Siden 1921 har Ballum Sogn og Sønder Skast Sogn haft fælles præst.

Fra 1. oktober 1931 har Ballum Kirke været selvstændig og hørt under Ribe Stift.

Tårnet og tårnuret.

Kirketårnet er bygget i teglsten. Det er bygget i fire etager af den såkaldte Tørninglentype med et pyramideformet spir mellem fire gavle.

Over tårnrummet findes et mellemgulv, hvor urværket til kirkens tårnur er placeret. Det er et af Danmarks ældste kirkeurværker, omtalt i kirkens regnskaber allerede i 1627 og de fleste dele er stadig originale dele. Det er flere gange sat i stand, senest sidst i 1990érne, hvor “A.P. Møller og hustru Chastine Mc-Kinney Møllers fond til almene formål” bekostede en istandsættelse.

Kalkmalerier.

Efter frigørelsen fra Schackenborg i 1931, blev der i 1931 afdækket senromanske kalkmalerier fra omkring 1250 i apsissen, i dens vinduer og på apsisbuen. Disse blev restaureret i 1936, og i dag ses en apostelfrise og udsmykningen i vinduerne er også synlige. Resten blev kalket over igen. På gamle billeder fremgår de tydeligere end de forefindes i dag.

Alterbordet.

Alterbordet er middelalderligt og alteret har været viet til Sankt Nikolaus og Jomfru Maria. Det antager man, idet man i 1801 fandt et relikviegemme, en lille kraftig blyæske, der indeholdt en lille rød spids silkekalot. I kalotten var der indsat en knoglestump samt syv afrevne tøjstumper, sikkert silke i grønt, gult, rødt, brunt og hvidt.

Af de indridsede bogstaver på blyæsken fremgik det, at relikvierne stammede fra Skt. Nikolai og Jomfru Maria.

Relikvieæsken var opbevaret på Schackenborg, men er desværre bortkommet.

Alterbordsforsiden er fra begyndelsen af 1600-tallet og er fornylig blevet restaureret, så malerierne i dag fremstår meget klare.

Det viser Kristi besøg hos farisæeren, hvor tjenerinden vasker hans fødder.

Altertavlen.     

I foråret 1926, mens kirken endnu hørte under Schackenborg, havde en lokal gårdejer stillet penge til rådighed til en ny altertavle.

Maleren Niels Larsen Stevns, der boede i København fik opgaven, og kom på besøg i Ballum for at se på den store altertavle på 195 x 158 cm. Forskellige motiver blev overvejet, men da Stevns var i kirke søndagen efter besøget i Ballum og hørte historien om “Jesus og den kanaanæiske kvinde” var han sikker på, at det var det billede, der skulle males til altertavlen i Ballum. Det skulle erstatte en tidligere dyster altertavle.

Det er afslutningen på beretningen, som Stevns beskæftiger sig med på billedet, nemlig sætningen, da Jesus siger til kvinden: “Kvinde, din tro er stor, det ske dig som du vil” – og hendes datter blev helbredt i samme time.

Han maler miraklet ind i billedet, hvor disciplene ser forvirrede til.

Det er bemærkelsesværdigt, at kunstneren malede en trappe ind i billedet, for trappen findes i Ballum Kirke, og er den trappe, der fører op til prædikestolen. På denne måde antyder trappen at det, der sker i billedet, er et spejl af det, der sker i kirken. Under fremstillingen af billedet lod Stevns i lang tid en passage stå åben – til en trappe, som tanken kan stige op ad!

Altertavlen er meget kendt og Johannes Møllehave har i mange foredrag nævnt altertavlen i Ballum Kirke, der er årsag til mange besøgende.

Både alterbordsforsiden og altertavlen gør et stort indtryk på mig, hver gang jeg ser dem.

Da altertavlen blev bestilt og ophængt i 1926/27, var kalkmalerierne bag ved kalket over, hvilket har gjort, at den nye altertavle tonede stærkere frem, som kunstneren formentlig også har tænkt sig.

I dag forstyrrer de to kunstværker ikke hinanden så meget mere, da kalkmalerierne er bleget meget, men det er mange indtryk så tæt sammen, for både altertavle, alterbordsforside og kalkmalerierne er unikke hver for sig.

Over altertavlen hænger et trekantet indskrift,”Jahve i stråleglans”, der symboliserer “Guds øje” omgivet af stråleglans i midten. Strålerne er symbol på Guds kraft, og midt i trekanten, som symboliserer den treenige Gud: Fader, Søn og Helligånd, står Guds navn på hebraisk: JHWH.

Døbefonden.

Tidligere, da der ingen bænke var opsat, stod døbefonden på et podie midt i kirken. Dåben var indgangen til livet for ethvert menneske, så den måtte foregå midt blandt menigheden. I dag står døbefonden på det forhøjede område foran alteret. Den er af mørk kalksten fra Namur i Belgien og er sandsynligvis importeret omkring 1200 sammen med de tufsten, kirken er bygget af.

Mellem de fire menneskeansigter på kummen ses en drage, der forfølger en kentaur, en løve og et ubestemmeligt dyr med en knude på halen. I dag er der ingen der kender symbolikken, men det er måske et symbol på uddrivelse af ondt.

Døbefonden er kirkens ældste genstand, der har været restaureret flere gange, senest i 1957-58 af Vitus Nielsen. Tidligere var døbefonden udstyret med en fontehimmel, som forsvandt i 1906.

Dåbsfadet og dåbskanden i sølv blev i 1960 skænket af Bothilde Boysens Legat.

Kirkens altersølv stammer udelukkende fra tiden efter reformationen.

Prædikestolen.

Prædikestolen, med reliefskåret årstal 1600, har syv fag, af hvilke de tre springer frem som karnap. Reliefferne forestiller 1) bebudelsen, 2) fødslen og forkyndelsen for hyrderne, 3) Dåben, 4) korsfæstelsesgruppen, 5) opstandelsen, 6) himmelfarten, 7) dommedag. Desværre er prædikestolen placeret så tæt på muren, at det sidste relief ikke er synligt.

Over prædikestolen hænger en lyd-himmel, så præstens stemme ikke forsvinder op i loftet. Prædikestolen er en såkaldt Tønder-type, der ofte ses på egnen.

Kirkens yngste klokke er støbt i Rendsborg i 1781. På klokken er indstøbt teksten:”Soli Deo Gloria” Hr. Hans greve von Schack.

Orglet i Ballum Kirke blev bygget hos Marcussen & Søn, Aabenraa i 1880.

I kirken findes også en anden udsmykning, nemlig kirkeskibet “Virgine” fra 1858. Det er en tremastet

fuldrigger og Dannebrog forblev hejst på skibet under hele den tyske periode 1864-1920. Når det blev fjernet, blev det omgående hejst igen, og ingen vidste, hvem der havde hejst Dannebrog!

Kirkegården.

Der har været kirkegård omkring Ballum Kirke siden kirken blev bygget og samtlige indbyggere i sognet fra ca. 1200 og frem til i dag har fundet deres sidste hvilested i ly af kirken.

Vest for kirken ligger “Sorgagrestenen” til minde om sagnet om moderen, der blev begravet på Ballum kirkegård. Historien om “Sorgagre”,  hvor dramaet foregik 250 meter syd for kirken er meget kendt, og i år bliver der opført et egnsspil om sagnet tæt ved Ballum Kirke.

Mindesten for de faldne 1914-18.

Ved Ballum Kirke blev der i 1922 opsat en mindesten for de 30 unge mænd , der faldt under 1. Verdenskrig. Samtidig blev der etableret grave over de faldne, der aldrig kom hjem.

Ved Ballum Kirkes mindetavle står der:

“ Ballum Sogn satte denne sten til minde om sine faldne i krigen 1914-18.

Fred være med Eder”

I dag er Ballum Kirke en af de syv kirker under Brede Pastorat med to præster ansat. Det er nytænkning, men det fungerer udmærket.

Der er 496 indbyggere i Ballum pr. 1. jan. 2019 og 79,6 % er medlemmer af folkekirken, hvilket har undret mig meget. Ved nærmere eftertanke er forklaringen sandsynligvis, at vi i Ballum har mange nationaliteter, og på det seneste østeuropæere boende. De fleste af disse er katolikker eller tilhører andre trossamfund, og er derfor ikke med i den danske folkekirke.

Kilder:

Ballum-projektet

Ballum Kirke af Lennart Madsen

J P Trap Tønder Amt

Mikael Wivel: ”Lysets tøven Niels Larsen Stevns og de store fortællinger”                                       

Yrsa Lønne

---